x

Backstreet Girls rocker på ny

Backstreet Girls rocker på ny

De klassisk hardrockende hoveder i norske Backstreet Girls har siden 1986 kreeret ikke færre end 12 plader, og nu er de efter en usædvanlig pladepause på fire år omsider tilbage med opfølgeren til ”Sick My Duck” (2003).

”Shake Your Stimulator” er titlen på denne 13. plade, der efter sigende sammensmelter alle Backstreet Girls’ faste karaktertræk og derved udgør et sammensurium af power, boogie og relativt hårdpumpet, klassisk lydende rock ’n’ roll.

Bandet, der rent besætningsmæssigt har gennemlevet en tumultarisk tilværelse, er nu om dage spundet om sanger Bjørn Müller, bassist Dan Thunderbird, guitarist Petter Baarli og trommeslager Martin H-Son og tæller dermed ikke længere et eneste originalt medlem.

”Shake Your Stimulator” er udkommet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA