x

Mogwai kigger forbi Danmark til efteråret

Mogwai kigger forbi Danmark til efteråret

Det skotske postrock-band Mogwai kommer atter til Danmark, når de til efteråret giver koncert i Store Vega.

Det hele startede i 1991, da Stuart Braithwaite og Dominic Aitchison mødte hinanden til en koncert i Glasgow. Kvartetten blev dannet, hvorefter de begyndte at øve intensivt i Braithwaites stue og endte med at blive en af de mest omtalte grupper fra den britiske undergrund.

Gennem årene er det blevet til otte studiealbum, to livealbum, soundtracks og senest opsamlingsalbummet “Central Belters” fra 2015, der indeholder højdepunkter fra gruppens karriere, men også sjældenheder og sange, der ikke tidligere har været udgivet på album. 

Mogwai var også i Danmark sidste efterår, hvor de gav koncert under Aarhus Festuge. Koncerten i Store Vega foregår fredag den 13. oktober.

Varm op til koncerten med nummeret “Teenage Exorcists” fra 2014:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA