x

Månedens Demo live i Lades Kælder fredag

Månedens Demo live i Lades Kælder fredag

På fredag den 9. november er det igen tid til Månedens Demo på Lades Kælder i København.

Denne gang er det københavnske Waking Life, der med en anderledes besætning og forfriskende indfaldsvinkel spiller solskinsfyldt indiepop. Med referencer til både Flaming Lips og The Shins kan man forvente sig både sprudlende og charmerende melodier, toppet op med blæsere. Gruppen vandt Emergenza-konkurrencen i år, så der er lagt i ovnen til en festlig og gennemarbejdet koncert.

Med sig har Waking Life L.E.A.M., der spiller indietronica af den mere udadvendte slags. Med maskinelt drive og ringlende guitarer kan det både appellere til fans af The Notwist og Garbage. Med en stærk pige-vokal og masser af lyd skal det nok gøre stemningen intens på det lille sted.

Waking Life på MySpace

Leam på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA