Nibe Festival fuldender programmet med blandt andre Nik & Jay

Nibe Festival fuldender programmet med blandt andre Nik & Jay

Hitmagerne Nik & Jay er blandt hele 21 nye navne på plakaten til Nibe Festival, som dermed har alle optrædende klar til sommerens festival.

De nye navne spænder vidt i de musikalske genrer, og der er alt lige fra velkendte musikere til helt nye ansigter på Nibe Festival 2017. Den fulde liste over de nyannoncerede navne lyder:

Nik & Jay, Lars Lilholt Band, Gilli, Lord Siva, Ida Corr, Infernal, Jonah Blacksmith, Lis Sørensen, Tue West & Band, Bisse, Roben & Knud, Juncker, Ida Nielsen & Band, Anya, Powersolo vs. The Courettes, The Bats, De Danske Hyrder, Thorbjørn Risager & The Black Tornado, Guns ’N’ Roses Jam, Almost AC/DC og Mike Tramp & The Band Of Brothers.

Hos folkene bag Nibe Festival er der stor glæde at spore over de nye bookinger.

“Det glæder os, at vi har fået så mange rosende ord for programmet so far. Og herligt, at vi samtidig kan sætte et stort og bredt punktum på årets program”, siger festivalleder Peter Møller Madsen.

Hermed er der altså sat punktum for musikprogrammet til Nibe Festival 2017. Udover de nye navne skal blandt andre Bryan Adams, Emeli Sandé og Kim Larsen & Kjukken optræde til den nordjyske festival.

Nibe Festival sker i dagene fra den 28. juni til den 1. juli.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA