x

The Blood Brothers i opløsning

The Blood Brothers i opløsning

Amerikanske The Blood Brothers har i 10 år gjort sig i eksperimenterende hardcore-punk, men nu er det slut. Bandet, der nåede at udgive fem studiealbums, har besluttet at kaste håndklædet i ringen og er slet og ret gået i opløsning.

I en pressemeddelelse skriver det nu forhenværende artpunk-band følgende:

”Efter i 10 år at have lavet musik som The Blood Brothers har vi truffet den kollektive beslutning, at det nu er slut. Vi føler os ekstremt heldige over at have tilbragt så mindeværdig og fantastisk en del af vores liv sammen.

Nu føler vi ikke desto mindre, at vi er bedst tjent med at favne fremtiden hver for sig. Vi vil gerne udtrykke vores dybeste taknemmelighed over for alle de bands, vi har spillet med, de mennesker, der har hjulpet os med at lave plader og fans, der er kommet til vores shows og har taget musikken til sig.”


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA