Nyhed

The Good, The Bad & The Queen er på vej med ny musik inspireret af Brexit

Damon Albarn har igen strammet løbeskoene – masser af ny musik er i vente

Den britiske, stjernespækkede gruppe The Good, The Bad & The Queen, bestående af Blur- og Gorillaz- frontfigur Damon Albarn, The Clash-bassisten Paul Simonon, Verve-guitaristen Simon Tong og den nigerianske afrobeat-trommeslager Tony Allen, arbejder på deres første album i ti år.

Rockgruppen udgav deres første album, ”The Good, The Bad And The Queen” tilbage i 2007. I 2011 spillede de sammen, efter en relativt kort pause, og siden da har gruppen hverken optrådt eller udgivet nyt musik.

Albummet fra 2011 fik fire stjerner af GAFFA, hvor Lars Löbner Jeppesen skrev: ”The Good, The Bad & The Queen er ikke lige så genialt og nyskabende, som man kunne have håbet” og tilføjer straks efter ”Når det så er sagt, skal det nødvendigvis nævnes, at Albarn endnu ikke har skabt en dårlig plade i sit navn”.


Nu rører The Good, The Bad & The Queen på sig igen, og den travle Albarn, som også har arbejdet på ny musik for Gorillaz, der udgiver albummet "Humanz" 28. april, har bekræftet, at han siden 2014 har arbejdet på et nyt album til gruppen. Der er endnu ingen udgivelsesdato, men Damon Albarn har udtalt til Consequence Of Sound: ”Brexit har tydeligvis givet os et framragende udgangspunkt”.

Damon Albarn er ikke den eneste musiker, som forholder sig til Brexit gennem musikken. Det britiske band Bastille ændrede i teksten til deres hit "Pompeii" under deres optræden til: "And the pound kept tumbling down on the weekend that we love”. Læs om andre musikeres reaktioner på Brexit lige her.

 


Gør klar til det nye album med et nu ti år gammelt "Kingdom Of Doom":

 


 

 

 


 

 

 


 

 

ANNONCE