x

Savage Rose – en afslutning er altid en ny begyndelse

Savage Rose – en afslutning er altid en ny begyndelse

Billede: Jan Chrillesen

Der er tale om uhørt slidstærk monogami, når det drejer sig om Savage Rose, som i år kan fejre 30 års jubilæum. Det samme gælder det tætte kærlighedsforhold mellem gruppens hovedakser, Annnisette og Thomas Koppel. Han døde ulykkeligvis i februar sidste år. En afslutning er en ny begyndelse, forklarer Annisette til GAFFA, og derfor er Savage Rose efter seks års albumpause klar til at udsende studiealbummet "Universal Daughter".

Hun har udgivet et hav af plader med Savage Rose, der albumdebuterede i 1968. Hun lever af sin stemme, ånder for musikken. Hun har boet og rejst i flere lande, end de fleste af os når at se i løbet af et helt liv. Hun har brugt sin musikalske position til udtrykke sin sociale indignation og gjort opmærksom på alverdens globale uretfærdigheder. Og hun har også prøvet at miste sin mand og musikalske sparringspartner gennem halvdelen af sit næsten 60-årige lange liv. Det oplevede Annisette i februar sidste år, mens parret var bosat i Puerto Rico efter mere end 10 år i USA. Tilløbet til et nyt Savage Rose-album var på det tidspunkt så småt sat i gang, da den ulykkelige omstændighed indtraf.

Annisette måtte fortsætte sin færd alene – eller som hun ræsonnerer i sangen "Lost In A Jungle": ”Now you’re on your own, baby / But not, you’re not alone, baby / You’re never alone”.

– Man føler naturligvis et enormt afsavn, når man pludselig står alene efter tre årtier med en mand, man har delt alt med. Vi var på det nærmeste vokset sammen omkring musikken, teksterne og rejserne. Det var meget inspirerende at leve sammen med ham. Nu oplever jeg en stilhed. Især om morgenen, hvor han ofte stod tidligt op og satte sig til klaveret for at kreere melodier. Men jeg føler samtidig også, at han stadig er her, forklarer Annisette og tilføjer, at hun allerede nogle dage efter Thomas Koppels død oplevede en form for afklarethed omkring afsavnet og det liv, der skulle komme efterfølgende:

– Efter tre dages chok, hvor jeg sov under klaveret og tændte lys og røgelse, oplevede jeg en ubeskrivelig vidunderlig morgen. Vores datter Naja var hos mig; vi delte sorgen sammen. Jeg stod op en tidlig morgen og gik udenfor. Vi boede på et bjerg i Puerto Rico og sad ofte og spillede udenfor. Det var faktisk meningen, at vi ville indspille en plade i det fri med naturens fantastiske lyde omkring os. Det var en meget smuk morgen, og der fløj kæmpe sommerfugle forbi mig. En ny dag begyndte. Vi skulle ikke græde mere. Naja kom ud og lagde armene om mig. Jeg kunne mærke, at Thomas var med os et sted, men på en ny måde. Fra den dag skulle vi leve med ham på en ny måde.

"Lost In A Jungle" var det første nummer, Annisette skrev til "Universal Daughter". Sangen blev allerede luftet første gang tilbage i efteråret 2006, da Savage Rose efter Thomas Koppels død valgte at gennemføre den planlagte turné:

– Da vi boede i Puerto Rico, havde vi junglen lige bag os og gik ofte ture der. Der var nogle ubegribelige lyde. Der er sådan nogle små frøer, der fløjter ligesom fugle, og sammen med cikader og palmebladenes susen var det ligesom en salsakoncert. Vi optog faktiske nogle af de lyde. Det kan man også høre på den nye plade. Men junglen er er også en opslugende ting, et sted, man nemt kan blive væk, forklarer Annisette.

Naturlig taknemlighed
Naturen er generelt meget nærværende på Universal Daughter. Annisette har siden sin barndom ved blandt andet Søborg Mose elsket naturen, der giver hende inspiration til at skrive. Ørken, regn, bjerge, måne, sol og vind er derfor en selvfølgelig del af den kulisse, sangenes virkelighed udspiller sig i, og et metaforisk værktøj i hendes arbejdsproces.

– Hvem kan man takke for de gaver, livet har givet en? Jeg har fået mulighed for at synge, og det har hjulpet mig gennem mange af livets svære faser. Musikken har ligesom fået mig op på tæerne. Jeg føler en form for taknemlighed i forhold til at være en del af noget. Naturen er jeg en del af. Jorden er min anden mor. Derfor var denne titel oplagt til pladen, fortæller Annisette, der lagde Puerto Ricos natur bag sig og rejste til Danmark umiddelbart efter Thomas Koppels død.

Annisette og Thomas Koppels datter Naja Koppel bidrog til at bryde den stilhed, der fulgte i kølvandet på returneringen til Danmark. Skønt hverken Annisette eller Naja spillede på tangenter, og på trods af de omstændelige transportforhold, medbragte de Thomas Koppels elskede klaver fra Puerto Rico:

– Naja brød stilheden. På et tidspunkt gik hun hen til klaveret og insisterede på at kunne beherske det. En finger ad gangen. Progressionen og viljen var enorm. Og pludselig havde vi skrevet et par sange, som begge findes på "Universal Daughter". Jeg er lykkelig over, at vi fik det klaver med os hjem.

Annisette er også glad for, at hun og Thomas Koppel nåede at indspille et enkelt nummer sammen til den aktuelle plade. Det er sangen Filiberto, der handler om en aldrende puertoricansk frihedskæmper, der blev dræbt af FBI for nogle år siden:

– Jeg kan huske, at jeg havde noget tekst og en melodi. Da jeg ikke kan spille, gik jeg ned til Thomas, som sad i vores hjemmestudie nedenunder, og fik ham til at putte nogle akkorder på. Vi tog en mikrofon frem og optog resultatet med det samme. Den indspilning er jeg ekstremt glad for, at vi fik lavet, forklarer Annisette, mens minderne tydeligvis sender hende tilbage på den puertoricanske bjergtop.

– Historierne, minderne og rejserne er der stadig. Og jeg vil fortsætte med at føje nye til, tilføjer hun. Annisette føler sig stærk efter færdiggørelsen af "Universal Daughter". Sangene piblede langsomt frem, og gør det stadig.

– Jeg har følt, at jeg har været nødt til at holde fast i, at der var en åben dør til de kræfter, der skulle til for at komme videre. Hvor der er en slutning, er der også en ny begyndelse, forklarer hun. Men hun føler stadig Koppels tilstedeværelse i musikken og livet generelt.

Thomas Koppel giver også sit bidrag med på sangen "Happy Day Angel", som stammer helt tilbage fra parrets tid i USA. Det er albummets ældste nummer, som oprindeligt findes på soundtracket til Hella Joofs film "Oh, Happy Day".

– Jeg har altid elsket den sang. Den er stadig ny og levende for mig. Derfor skulle den også med, forklarer hun. Midt i sit fravær er Thomas Koppel stadig meget nærværende på det aktuelle Savage Rose-udspil.

Læs resten af interviewet i GAFFAs novembernummer, der er på gaden nu

 

Savage Roses hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA