x

Band Of Horses opgraderer

Band Of Horses opgraderer

Der var sikkert mange, der græd i skægget, da det ikke lykkedes dem at få billetter til koncerten med Band Of Horses på Vega.

Men nu er der håb for dem, der gik forgæves. Arrangørerne har nemlig klogeligt opgraderet koncerten til Store Vega, hvilket betyder, at der nu vil blive sat ekstra billetter til salg.

Koncerten afvikles fortsat 4. marts, og billetter købt til koncerten på Lille Vega gælder naturligvis også til koncerten i den store sal.

Billetsalget til koncerten i Store Vega starter i morgen torsdag 15. november klokken 10:00 via www.billetlugen.dk og Fona-butikker landet over.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA