Nyhed

Eagles sagsøger Hotel California

Hotellet har været gennem mange navne, men det seneste huer ikke det amerikanske band

Eagles har sagsøgt et mexicansk hotel for at anvende navnet Hotel California uden at få bandets tilladelse, skriver Reuters.

Bandet påstår, at det lille hotel, som kun har 11 værelser, og er beliggende i Baja California Sur, aktivt opfordrer deres gæster til at tro, at hotellet var inspiration til Eagles’ 1976/77-megahit og album med titlen ”Hotel California” ved at sælge T-shirts og andet merchandise. De spiller angiveligt også Eagles’ sange i højtalerne rundt på hele hotellet.

Hotellet, som også er kendt under navnet Todos Santos, hed originalt Hotel California tilbage, da det åbnede i 1950. Gennem tiden har det været rundt om forskellige navne, før et canadisk par købte hotellet og skiftede tilbage til det oprindelige navn, muligvis for at få flere penge ud af stedet.


På klagen, som blev fremlagt i Los Angeles’ føderale domstol i mandags stod, at "de anklagede leder amerikanske kunder til at tro, at Todos Santos Hotel er associeret med The Eagles, og blandt andet har været inspirationen til teksten i sangen ”Hotel California,” hvilket ikke er sandt."

”Hotel California” er titeltracket fra pladen med samme navn, som udkom i 1976, og i 1977 vandt en Grammy for ”Record of The Year”.

 


For at bevare stemningen kan du her lytte til Passengers cover af ”Hotel California” (som han har fået lov at lave).

ANNONCE