x

Beta Satan får pladekontrakt

Beta Satan får pladekontrakt

Beta Satan kan i denne uge opleves i både København og Århus, hvor de spiller sammen med Spleen United og JaConfetti på MTV's Spanking New Music Tour.

Til de koncerter vil de helst sikkert blære sig med, at de nu efter at være blevet kontaktet af en lang række pladeselskaber har taget en beslutning om at lade Crunchy Frog udsende deres debutplade.

Inden den rammer butikkerne, udsender gruppen dog som tidligere nævnt her på GAFFA.dk i samarbejde med bandet Lack en dobbelt-a-side single, der burde være lige på trapperne.

Beta Satan har beskrevet deres musik som elitær og visionær voldspop og er allerede blevet rost af nærværende medie for koncerter til Spot og Klub Sanz-festivalerne, så forventningerne til den kommende debut må siges at være store.

Der arbejdes på at have en plade klar til udgivelse i efteråret 2008, og der arbejdes desuden lige nu på at sætte en forårsturné op med gruppen, der kan opleves live 23. november på Vega og dagen efter på Train i Århus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA