Nyhed

Led Zeppelin afviser turnérygter

Bandet afviser, at de skulle have planlagt en turné sammen med The Cult

I sidste uge kunne vi berette, at frontmanden Ian Astbury fra The Cult til en koncert i den amerikanske by Cincinnati havde sagt, at de ville vende tilbage i 2008 sammen med et band, "hvis navn starter med L og indeholder et Z".

Dette havde folk ikke overraskende taget som et tegn på, at The Cult var blevet booket til at varme op for Led Zeppelin på en kommende verdensturné.

Men nu fortæller en talsmand for Led Zeppelin, at bandet lige nu ikke har planlagt andre koncerter end den så omtalte gendannelseskoncert 10. december i London.


"Måske har Ian fået tingene blandet sammen, og de skal i virkeligheden varme op for Limp Bizkit".

Dermed er rygterne om en kommende turné altså igen sat lidt i bero. Men meget tyder på, at flere af bandets medlemmer er åben for idéen, så er koncerten i London en succes, kan det jo være, de pludselig får lidt turnéfeber.

ANNONCE