x

Se det britpop-glade danske band Paper Tigers hylde nattelivet i legende video


Det danske rockband Paper Tigers er tilbage med singlen "Drinking In The Night", hvor de viser en ny side af deres britpopglade musik med blandt andet et fængende keyboardtema. Singlen bliver fulgt op af en festlig og legende musikvideo, skudt i hjertet af København. Se videoen ovenfor.

I øjeblikket spiller Paper Tigers en række forårskoncerter, nærmere betegnet disse:

01.06 DK-Skanderborg / Walthers MusikcafeĢ
24.06 DK-København / Byhaven Festival
27.-29.07  DK-København / Summer In The City Festival

GAFFAs anmelder Kristoffer Veirum var godt tilfreds med gruppens to et halvt år gamle debutalbum, "Head Over Heels", som han tildelte fire stjerner og blandt andet skrev følgende om:

"Paper Tigers strutter af en ikke ueffen rockenergi, og sammenspil og spilleglæde kan der ikke sættes en finger på. Never Before emmer af Oasis og har et flot skift fra ren roadrock til shuffle. Og et tungt nummer som Cave Man skal nok med sit eksplosive guitarriff få rockfans til at smile." Læs hele anmeldelsen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA