Nyhed

Copenhagen Jazz Festival åbner ny scene – med blandt andre Bisse og Coco O

Brorsons Kirke danner ramme om Bisse, Coco O, Hess Is More og Eno-trommeslager

Når Copenhagen Jazz Festival til juli åbner dørene for 38. gang, bliver det samtidig med invielsen af en ny scene i Brorsons Kirke i Rantzausgade, på kanten mellem Nørrebro og Frederiksberg. Scenens navn bliver Something Else, og indtages af Bisse alene bag et flygel, samt den danske sangerinde Coco O., som er kendt fra Quadron, sit samarbejde med Tyler the Creator, og en vokal på soundtracket til filmen Den Store Gatsy (2013). 

Også danske Hess Is More (billedet) optræder på Something Else. Steppeulv-modtager Adi Zukanovic anfører en Bowie-tribute, som involverer den britiske trommeslager Seb Rochford, tidligere bandmedlem hos Brian Eno. Bowie-projektet har tidligere været opført på Jazzhouse, hvor der var udsolgt.

På Copenhagen Jazz Festival kan du også opleve et væld af andre kunstnere, deriblandt Norah Jonas-halvsøsteren Anoushka Shanka, Dee Dee Bridgewater,Mikkelborg/Lundin/Dahl/Ginman/Blachman, Erykah Badu, Cæcilie Norby/Lars Danielsson/Ulf Wakenius, samt en række andre.


Koncerterne med Herbie Hancock og Norah Jones er allerede udsolgt til heldige købere. 

Fold ørerne ud til Hess Is More her:


 

 

 

ANNONCE