Nyhed

Terry Riley gæster Danmark for første gang i over 20 år – og måske også for sidste gang

GAFFA – alt om musik

I næste uge kan du oplevede den amerikanske kunstner Terry Riley på Bremen Teater i København, når han 7. juni spiller koncert sammen med sin søn Gyan Riley. En sjælden oplevelse, da det er mere end 20 år siden, at Riley sidst gæstede Danmark, men nu får danskerne altså chancen for at høre værker som ”In C” og ”A Rainbow in Curved Air” live.

Terry Riley har været med til at sætte sig præg på alt fra klassisk musik over til eksperimentalrock. Med ovenstående værker har Riley været med til at åbne helt nye døre for den musikalsk bevidsthed. Specielt inden for den amerikanske minimalisme er han blevet anerkendt som en af de helt store komponister og tænkere sammen med blandt andet Steve Reich og Philip Glass. Hovedværket ”In C” betragtes som minimalismens hovedværk, men også som en af Rileys vigtigste kompositioner. Desuden har han unægtelig også sat sit præg på det 20. århundredes musik, hvor han har været til stor inspiration for blandt andet James Holden og The Who.

Der er altså ingen tvivl om, at Riley har haft stor indflydelse på musikscenen både førhen og den dag i dag. In C” blev i sin tid uropført af et stærkt hold bestående af Steve Reich, Morton Subotnick, Pauline Oliveros og Jon Gibson, men senere hen har både Damon Albarn og Brian Eno indspillet og fortolket værket. Et værk, som altså har været en vigtig hjørnesten ikke kun i forhold til den amerikanske minimalisme, men også til stor inspiration for nutidens musik.

Med inspiration fra både den indiske musikscene og den mere jazzede improscene fremstår Terry Riley som en farverig karakter i den amerikanske minimalise. Den transcendentale tilgang til musikken kunne nemt forbindes med 60’ernes psykedeliske vækkelse i San Francisco, hvor han da også slog sine folder. Hans musik har dog spredt sig ud over kompositionsmusikken, hvor både den psykedeliske rock og postrocken har ladet sig inspirere af Riley. Desuden har værket ”A Rainbow in Curved Air” også sat sit præg på både den elektroniske musik og new age den dag i dag. 

Flere kunstnere har haft Terry Riley som inspirationskilde, men særligt den britiske elektroniske James Holden har været meget inspireret af ham og spillede i 2015 en hyldestkoncert til sit store forbillede sammen med Luke Abbott og Koreless. Dette er blot en af de kunstnere, som har ladet sig inspirere af Riley. Han har også selv været vidt omkring for at hente inspiration i et forsøg på at bygge bro mellem den livlige jazz og den amerikanske minimalisme. Mange af hans unge år blev brugt på at rejse til Indien, hvor han studerende den klassiske indiske musiks principper, som han sidenhen også har undervist i. Den indiske musik endte da også med at definere en stor del af hans videre musikalske arbejde, men der hersker ingen tvivl om, at han også har spillet en afgørende rolle i forhold til at forbinde den amerikanske jazz og minimalisme.

Dog finder han også inspiration til sit musikalske arbejde hos andre kunstnere, og her nævner han selv John Caltrane, Miles Davis, Gil Evans og Charles Mingus. Han har tidligere eksperimenteret med båndloops, hvor trompetstykket fra Chet Baker fungerede som råmateriale, så jazzen er bestemt også et inspirationselement for Riley.

Trods en fremskreden alder fortsætter Terry Riley med at udfordre lytternes ører og skabe ny musik og improvvisere. The Guardian har sagt følgende om hans indflydelse på musikken: ”With much of Riley's more recent music and performances, you need to be ready to be taken into a different way of being when you listen to them, to accept the combination of gentleness, naivety and sense of wonder that radiates through his work. For Riley, his instrumental virtuosity and his compositional imagination are the gateways to the exploration of a global musical consciousness.” - The Guardian, ”A guide to Terry Riley’s music” 

Der er altså ingen tvivl om, at Terry Riley har sat sit præg på nutidens musik, så koncerten er en unik oplevelse for at opleve ham live og blive inddraget i hans særegne lydunivers. 

Koncerten bliver præsenteret i et samarbejde i mellem Jazzhouse, G((o))ng Tomorrow og Bremen Teater. Du kan opleve Terry Riley og søn på Bremen Teater den 7/6 klokken 20:00.

 

ANNONCE