Nyhed

Første navne klar til Midtfyn

Gabrielle første udenlandske navn

Midtfyns Festival har nu offentliggjort de første optrædende til årets festival, der foregår i dagene 3.-7. juli.

Første internationale navn er den engelske soul/pop-sangerinde Gabrielle, der for tiden hitter med sit opsamlingsalbum "Dreams Can Come True" og senest optrådte i Danmark i pausen ved det danske Melodi Grand Prix for nylig.


Derudover har Midtfyn sikret sig en række af de for tiden mest popuære danske kunstnere, nemlig Thomas Helmig, Marie Frank, Tim Christensen, Saybia, Jupiter Day og Superheroes.


Desuden giver Poul Krebs sin eneste sommerkoncert på Midtfyn. Krebs er travlt optaget med at indspille sit kommende album, der formodentlig udkommer i august. Ved denne ene lejlighed vil han dog forlade studiet, så der bliver nok lejlighed til at høre nogle af de nye sange.

Endelig vil Odense-bandet Junior - der i 2000 udgav det anmelderroste debutalbum "På Flugt Fra Alting" - give afskedskoncert. Bandet er i al fredsommelighed gået hver til sit.


ANNONCE