Bandet har ladet sig inspirere af både afrikansk musik på deres nye materiale
U2 er i Sydfrankrig lige nu for at indspille materiale til deres kommende album, der forventes at udkomme i løbet af 2008.
Men til avisen The Independent fortæller Bono, at udviklingen af materiale til albummet allerede begyndte, da bandet besøgte Marokko sidste år.
Bandet deltog i en festival i byen Fez, hvor de hørte sufi-musik, hvilket er en nordafrikansk form for trance-musik, der er tæt koblet til en gren af Islam.
U2's medlemmer boede der sammen med producerne Brian Eno og Daniel Lanois, og selvom Bono ikke vil afsløre, i hvor høj grad musikken er påvirket af turen, siger han, at folk godt kan forberede sig på noget trance-musik.
"Normalt når du spiller en U2-sang, tømmer den dansegulvet. Men det er ikke nødvendigvis sandt denne gang. Der er noget trance-inspiration. Men der er også noget meget hardcore guitar, der kommer ud af The Edge. Rigtig flydende metal".
Bono tilføjer, at det nye materiale er meget anderledes end U2's tidligere materiale, og at det ikke lyder som noget, de har lavet før.