x

Maxïmo Park brygger øl

Maxïmo Park brygger øl

Den mest populære øl, som produceres i Newcastle, er formodentlig Newcastle Brown Ale, der nu udsendes i en ny, mere rockholdig version.

De lokale helte fra Maxïmo Park er nemlig blevet spurgt, om de ikke havde lyst til at stå bag en ny udgave af den populære øl, der får navnet Maxïmo Brown Ale.

Bandet lancerer den nye øl til en koncert i hjembyen 15. december til en koncert, hvor den nye øl naturligvis også vil blive serveret.

Om samarbejdet med bryggeriet siger frontmand Paul Smith:

"Der er sket så mange utrolige ting for vores band på meget kort tid, og at få vores billede på en Brown-etiket er endnu en tilføjelse til listen. Det ville være fantastisk for vores band at blive lige så synonymt med Newcastle som den mægtige Brown Ale, og det er både morsomt og en ære at få lov til at vandalisere etiketten på denne måde".

Øllen udsendes i december i et begrænset oplag rundt i hele England.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA