Nyhed

Nyt fra Diefenbach live

Spiller på Stengade 30 i København på torsdag

Det danske post-rock-orkester Diefenbach, som for godt et år siden udgav debutalbummet "Diefenbach", giver på torsdag d. 28. februar koncert på Stengade 30 i København. Her er der en masse nye numre på sætlisten, så man kan på en forsmag på, hvordan Diefenbachs andet album kommer til at lyde.

Vil man hellere opleve Diefenbach fra en svensk vinkel, spiller de dagen efter på spillestedet Inkonst i Malmö. Begge steder er det engelske band Sierpinski opvarmning. I Malmö optræder desuden det stockholmske electronica-band Pluxus.


Diefenbach medvirker i øvrigt med et nyt nummer på en dobbelt 10"-compilation, der kommer i marts på Errol Records. Og derefter deler bandet en 7"-single med førnævnte Sierpinski på Jonathon Whisky Records.

I forbindelse med de nye udgivelser drager Diefenbach desuden i påsken til England på en lille turné.


ANNONCE