Nyhed

Se Chris Cornells sidste musikvideo med et stærkt flygtningeperspektiv

x

Tidligere i år udkom en video med teksten til sangen ”The Promise” af Chris Cornell, en sang han skrev til den historiske film fra 2016 med samme navn. Hvad der skulle vise sig at være Soundgarden-sangerens sidste indspillede musikvideo, inden han døde i maj i en alder af 52, er nu offentligt tilgængelig. Se den rørende musikvideo nederst.

Filmen ”The Promise” omhandler mennesker, der blev fanget under Det Osmanniske Riges folkemord på armenierne i slutningen af Første Verdenskrig. Den først udsendte musikvideo indeholder scener fra den historiske film med stjernerne Oscar Isaac og Christian Bale, hvor den netop udsendte, officielle musikvideo åbner for et fokus på nutidens flygtninge fra Libyen, Syrien og andre landes historiske grusomheder. 

RollingStone skriver, at det var vigtigt for Chris Cornell, at den officielle musikvideo skulle linkes til dagens store flygtningeproblematikker. Produceren Eric Esrailian fortæller til magasinet: ”Chris havde en idé til, hvordan vi kunne bygge videoen sammen med frygtindgydende billeder af, hvad man skal håndtere, samtidig med en besked om og billeder af håb, udholdenhed, modstandsdygtighed og overlevelse, hvilket sangen også omhandler.”


 

Se Chris Cornells video til ”The Promise” her:


ANNONCE