Nyhed

Hiphopcenter i Århus V?

Boligforeninger lader sig inspirere af hiphopkulturen i 8210

Hvor man tidligere har opført baseballbaner og andre sportsfaciliteter, skal nyt hiphop- og dansecenter i den socialt belastede bydel samle områdets unge, skriver dr.dk.

Mens bydelen 8210 i det vestlige Århus i medierne ofte er synonym med kriminalitet og sociale problemer, finder mange af områdets unge lokalpatriotisk stolthed og identifikation i bydelens frugtbare hiphopmiljø.

Det vil områdets boligforeninger benytte sig af i forsøget på at dæmme op for uroen blandt unge i området, som blandt andet omfatter de almennyttige boligkomplekser Bispehaven og Gellerupparken.

Århus V har fostret en række populære rappere, hvis appel til ungdommen blandt andet for nyligt kunne bevidnes ved et velbesøgt arrangement med det Århus V-baserede hiphop-kollektiv Pimp-a-Lot-Crew på Århus Hovedbibliotek.


Her optrådte blandt andre Marwan (billedet), der i lighed med Johnson, L.O.C. og U$O er opvokset i Århus V.

Det er boligforeningernes nyoprettede fællessekretariat, som er oprettet for at imødegå områdets sociale problemer, der har barslet med idéen.

ANNONCE