Nyhed

Nyt fra Antony and the Johnsons

Den karakteristiske New York-sanger varsler nyt album

I et interview i decembernummeret af Harp Magazine fortæller Antony Hegarty om hans kommende, tredje album.

Ifølge en post på hans hjemmeside - hvor man også kan læse bemeldte interview - fremgår det, at opfølgeren til den anmelderroste "I Am a Bird Now" vil få titlen "The Crying Light".

Antony, der efter sigende frembragte tårer i øjnene på selv den gamle kyniker Lou Reed, har efterhånden fundet et hengivent publikum langt uden for New York. Således også i Danmark, hvor han har kunnet opleves op til flere gange de senere år.


Den nye plade skulle indeholde sange som "Her Eyes Underneath the Ground", "Give My Name" og Everglade".

Antony fortæller, at albummet vil tematisere "... the natural landscape of the world and the landscape inside each person".

Han tilføjer: "My last album was sort of sad and redemptive. And this one, it's more extreme in both directions".


På siden kan man desuden læse, at Antony bidrager på hele fire numre på den nye plade med Hercules and Love Affair.

Desuden har han for nyligt har indspillet en musikvideo sammen med Björk til deres duet "Dull Flame of Desire", som udkom på Björks "Volta"-album.

Og så har den aktive herre fundet tid til at skrive en artikel i The Guardian, hvori han hylder den afdøde fotograf Peter Hujar, hvis fotografi "Candy on her Death Bed" pryder coveret til Antony and the Johnsons sidste plade.


Besøg Antonys hjemmeside


ANNONCE