x

Nyt album fra Racetrack Babies

Nyt album fra Racetrack Babies

Med forsanger Hans Christian Wayne som eneste oprindelige medlem, er det en regrupperet udgave af Racetrack Babies, som nu er klar deres fjerde plade.

Mens Wayne selv har stået for produktionen, er det ligesom på gruppens to foregående plader amerikanske John Agnello, der har mikset udspillet, som har fået titlen "The Captain of Sorrow".

Mellem projekter med henholdsvis Sonic Youth og Madrugada har Agnello fundet tid til at mikse pladen, der vil indeholde numre med arbejdstitler som "The World", "Save the Queen" og "Hallelujah".

Foruden forsangeren består Racetrack Babies idag af Henrik Jørgen Svendsen på trommer, Hans Find Madsen på bas og Søren Ernst Hansen på guitar. Sidstnævnte spillede også guitar på gruppens seneste udgivelse, "Summer Salt Santiago" fra 2006.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA