Nyhed

Gratis nyt fra Danko Jones

De canadiske hardrockere har lagt nummeret "Code of the Road" fra deres kommende album op til fri download på deres MySpace-side

Vokalerne er mere kraftfulde og riffs’ene mere eksplosive end nogensinde, lover Danko Jones, som den 25. februar udgiver deres femte langspiller med titlen "Never Too Loud".

Allerede nu kan man imidlertid få en smagsprøve på det kommende album, idet bandet har valgt at lægge nummeret "Code of the Road" ud til gratis download på deres MySpace-side.

Pladen byder på 11 nye numre indspillet i Studie 606 i LA med den Grammy-vindende producer Nick Raskulinecz, som tidligere har arbejdet med blandt andre Foo Fighters, Coheed & Cambria og Marilyn Manson.


Til april drager Toronto-bandet på en Europa-turné. De nærmere oplysninger herom lægger dog endnu ikke fast.

Allerede i februar er der imidlertid mulighed for at opleve bandet med deres nye materiale i ryggen, når de giver tre europæiske koncerter.

12/2 - London, Hoxton Bar & Grill
14/2 - Stockholm, Close-up Boat (hovednavn til Close Up Party med Backyard Babies, Soilwork etc)
16/2 - Köln, Palladium (Hovednavn ved Visions Party sammen med Coheed & Cambria)


Besøg gruppens MySpace-profil

ANNONCE