Den officielle dødsårsag hos den afdøde Quiet Riot-forsanger slået fast
Det var en overdosis kokain, som dræbte den 52-årige forsanger i hardrock-bandet Quiet Riot i sidste måned.
Det siger en talsmand for ligsynsmyndigheden til Associated Press. Hermed indskriver Kevin DuBrow sig i en kedelig tradition, der som bekendt har adskillige rockmusikere på samvittigheden.
Quiet Riot var det første metalband, som nåede toppen af Billboards top 200-liste. Det skete med albummet "Metal Health" i 1983.