Nyhed

Fajabefa søger nye rocktalenter

Gå i Saybias fodspor på "Starsearch 9"

Fajabefa - foreningen af amatørmusikere - søger nu bands til at medvirke på den 9. cd i serien "Starsearch", compilation-cd’er med navne fra det rytmiske vækstlag.

Adskillige af de bands, der har været med på de tidligere "Starsearch"-cd’er, er blevet etablerede navne på den danske musikscene. Ikke mindst Saybia (billedet), der nu har rundet 40.000 solgte eksemplarer af deres debutalbum "The Second You Sleep", selv om det kun er fire uger siden, det udkom. Allerede ved 25.000 solgte eksemplarer udløste det en guldplade.


Blandt de tidligere deltagere, der har fået mere vind i sejlene efter "Starsearch"-cd’erne, kan nævnes Basix, Hvid Sjokolade, Innocent Blood, Moon Gringo, Under Byen, Gracelands og Impotators.


"Starsearch 9" vil præsentere 8 af de bedste danske up-coming-navne udvalgt af et dommerpanel sammensat af repræsentanter fra hele det danske musikmiljø. Kompilationen vil herefter blive præsenteret over for spillesteder, festivaler, tv- og radiostationer, pladeselskaber og medier. Endvidere har Fajabefa indgået et samarbejde med ROSAs SPOT-festival, som vil præsentere en del af de medvirkende bands på SPOT 08, der afholdes 10.-11. maj i Musikhuset Aarhus.

Hvis du vil vide mere, så klik på linket øverst til højre.


Starsearchs hjemmeside
ANNONCE