Nyhed

Udskiftning i Illdisposed

Metalgruppen tager afsked med guitarist og byder ny velkommen ved koncert i den kommende weekend

Det er Martin Thim, som grundet hensyn til job og privatliv takker af og spiller sin sidste koncert med Illdisposed på spillestedet The Rock i København lørdag den 15. december.

Ved denne lejlighed vil Illdisposed også præsentere sin nye guitarist, Franz Hellboss.

Hellboss, som er en gammel ven af bandet og tidligere guitarist i Volbeat, vil spille med på en sang eller to ved koncerten, hvor gruppen vil præsentere noget af det nye materiale fra deres kommende og tiende plade, som udkommer til marts.


"Jeg kan huske i en tåge af øl, vodka og snus, at vi blev enige om, at det her er det bedste Illdisposed-album i 10 år. Store ord måske, men det er op til dig at bedømme den 28. marts, når vores Helvedes barn nr. 10 rammer gaden", udtaler bandets anden guitarist Jakob Batten

Besøg bandets MySpace-profil


ANNONCE