x

Mew melder udsolgt i Store Vega og Musikkens Hus Aalborg og tilføjer ekstra-koncert

Mew melder udsolgt i Store Vega og Musikkens Hus Aalborg og tilføjer ekstra-koncert

Mew udgav deres syvende album ”Visuals” i april. Forårets Europa-tour sluttede i København på Gamle Scene i Det Kongelige Teater. En koncert, som GAFFAs anmelder præmierede med fem stjerner og overskriften "Storslået koncert, som komplementerede de lige så majestætiske rammer".

I foråret offentliggjorde bandet også, at deres efterårstour ville inkludere København, Aarhus og Aalborg. Billetsalget går strygende - ja faktisk så strygende, at koncerterne i Vega (København) og Musikkens Hus (Aalborg) nu er udsolgte. Mens der er sat venteliste på koncerten i Aalborg, annoncerer bandet i dag en ekstra Vega-koncert, nemlig torsdag den 5. oktober.

Billetsalget til den nye Vega-koncert er startet i dag, 13. juli kl. 10 via Billetlugen

På deres igangværende tour kunne bandet i øvrigt fejre deres 25 års jubilæum for ganske nylig. I mellemtiden tager de kloden rundt, hvor deres tour bringer dem til Japan, Australien og USA, inden de igen er at finde på vore breddegrader.

Her er de nu 4 danske koncerter:

4. oktober - Musikkens Hus, Aalborg

5. oktober - Store Vega, København

6. oktober - Store Vega, København

7. oktober - Train, Aarhus


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA