Nyhed

Heavy-metalbandet Accept kommer til Danmark

x

Så er der godt nyt til metalpublikummet. Det tyske heavy metalband Accept har netop offentliggjort, at de kommer til Danmark søndag den 11. februar næste år. Her vil de give koncert i Store Vega i København.

Accept kan spores helt tilbage til 60'erne og bestod dengang af sanger Udo Dirkschneider, guitarist Wolf Hoffman og bassist Peter Baltes. De fik deres store, kommercielle gennembrud i 1983 med deres femte studiealbum "Balls To the Wall", som gav bandet guld i både USA og Canada. Især titelnummeret fik for alvor skubbet gang i Accepts karriere. Du kan lytte til hele albummet nedenfor.

Bandet blev gendannet i 2009 med frontmanden fra det amerikanske heavy metalband TT Quick Mark Tornillo, der afløste Dirkschneider. Bandet har i alt udgivet fjorten albums med det femtende lige på trapperne. Den 4. august udkommer "The Rise of Chaos", som er produceret af Andy Sneap, der tidligere har arbejdet med bands som Opeth, Amon Amarth, Exodus og Megadeth.

I marts spillede Accept sammen med Sabaton i Store Vega. En koncert, der blev rost til skyerne af vores anmelder, der blandt andet skrev: ”Vi er på et sindssygt højt teknisk niveau, og hvor den enorme spilleglæde er noget bandet oser af”. Du kan læse hele anmeldelsen lige her.

Lyt til albummet "Balls To the Wall" her:


ANNONCE