Nyhed

Unmack/Nørlund på turné

De to markante sangskrivere på fælles turné i februar

Det er to erfarne sangskrivere, man i februar får muligheden for at opleve på samme scene for første gang.

"Vejen Hjem Fra Rock’n’roll" fra 2005 blev Unmacks (billedet) debut som soloartist efter 15 år med Love Shop.

Pladen slog Unmack fast som en af landets markante sangskrivere og blev samtidig begyndelsen på et samarbejde mellem Unmack og Nørlund, som producerede pladen.


"Vejen Hjem" fik blev fulgt op med "Aftenland Express" i marts 2007.

Nikolaj Nørlunds karriere begyndte som sanger og sangskriver i Trains and Boats and Planes i begyndelsern af 90’erne og er siden kommet til udtryk gennem det engelsksprogede Rhonda Harris og de dansksprogede albums i eget navn.

Sidstnævnte begyndte med Michael Strunge-fortolkningerne på "Navnløs" (1996), og siden fulgte "Nye Optagelser" (1997), "Hvad Er Det Der Sker?" (2000) og "Tændstik" (2003).


Da Alarm Music i november udsendte opsamlingsalbummet "Resumé" med Nørlunds danske ting, blev der samtidig slået en streg i sandet.

I de senere år har Nørlund mest markeret sig som producer for blandt andre Niels Skousen, I Got You On Tape, Olesen-Olesen, 1 2 3 4, Ulla Henningsen og Michael Møller, samt af projekterne "På Danske Læber" og "Andersens Drømme".

Konstellationen Unmack/Nørlund er i øvrigt aktuel med soundtrack’et til spillefilmen "Hvid Nat" af Jannik Johansen.


Konceptet for koncerterne er tre sæt, hvor det første er Nørlund solo, det andet Unmack med keyboardmand Mikkel Damgaard og til sidst en lille tur med hele holdet.

Turnéplan

31./01. Sønderborg, Sønderborghus
01./02. Thisted, Gate 7
02./02. Viborg, Paletten
07./02. Greve, Portalen
08./02. Frederiksværk, Gjethuset
09./02. Køge, Bygningen
10./02. København, Jazzhouse
11./02. København, Jazzhouse
12./02. Århus, Musikcafeen
13./02. Århus, Musikcafeen
14./02. Randers, Von Hatten
15./02. Aabenraa, Nygadehuset
16./02. Skive, Skive Theater
17./02. Odense. Jazzhus Dexter


ANNONCE