x

Ugens Topsify Hit: Sleiman reflekterer over sin fortid på gaden i ny single

Ugens Topsify Hit: Sleiman reflekterer over sin fortid på gaden i ny single

Ugens Topsify Hit er Sleiman med "Chico".

Sleiman har det seneste år markeret sig som en profil på den danske Urban-scene, og har de seneste år haft succes med sine udgivelser, som tilsammen tæller over 48 millioner streams, flere guldcertificeringer og en dobbelt platincertificering for tracket "Bomaye".

I den dugfriske single ”Chico” åbner Sleiman yderligere op for sin fortid i et barskt miljø med både med- og modvind. Han beretter om, hvordan gadens underverden engang var hans hjem, men selvom musikken har ført ham videre, er gaden stadig et sted, hvor han føler sig hjemme. Sleiman kigger retrospektivt på en tid med hårde vilkår, men en tid hvor man levede livet uanset kårene - og med en tro på, at første skridt hen imod en bedre fremtid ligger inden for rækkevidde.

"Den her sang handler om evnen til stadig at tro på, at vi har en fremtid, og at der stadig er glæder, hvor man glemmer kampen og livet udenfor. Vi håber stadig på bedre dage og beder for, at vi en dag begynder at leve og ikke fortsat bare skal overleve" udtaler Sleiman.

Hør "Chico".

 

Hør hele ugens Topsify Denmark-playliste "Ny Musik" nedenfor på Spotify – og husk, at du kan følge den på Spotify, så bliver du løbende opdateret med den bedste nye musik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA