Nyhed

Politiet jagede gademusikant væk efter dårligt cover

GAFFA.dk – Alt om musik

Det er formodentlig hændt os alle. Du hænger ud til en efterfest eller ved et bål eller på en festival, og din nabo føler sig frisk, tager guitaren frem og leverer Oasis-klassikeren "Wonderwall". Det er formodentlig også hændt os alle, at vi inderst inde har haft lyst til at tage fat i den der person. Eller i hvert fald jage vedkommende langt, langt væk. Vifte med musikpolitikniplen.

I weekenden var der nogle, der fik nok i Aalborg, skriver Aftonbladet. De gik så langt som at tilkaldte politiet, fordi en ubehjælpsom gademusikant havde skrålet ”Wonderwall” i al offentlighed. 

Og politiet var ikke sene til at påpege musikerens elendighed. I rapporten kan man læse følgende:

”Bare fordi du kan spille Wonderwall, er det ikke ensbetydende med, at du skal”.


Ifølge samme rapport blev der sunget ”højt, dårligt og larmende”, og politiet pointerede samtidig, at han ikke direkte lød som Liam Gallagher. Politiet har talt. 

ANNONCE