Nyhed

Hør ny single fra Frank Ocean

GAFFA.dk – Alt om musik

Frank Ocean udgav sin nyeste single i en ny episode af hans eget radioprogram ”blonded RADIO”, der blev sluppet under gårsdagens MTV Video Music Awards

På den amerikanske sangers hjemmeside kan man se videoen af den, ifølge The Fader, visuelle kunstner Tom Sachs, der bygger en gammel kassettespiller om med større højttalere og en machete. Derefter afspiller han en kassette, og det viser sig at være Frank Oceans nye single. 

Klik her for at se videoen eller lyt direkte til Frank Oceans nyeste single herunder.

Frank Ocean gæstede årets NorthSide festival og efterlod sig mildt sagt en række blandede meninger fra tilhørerne. Koncerten startede en halv time for sent, surround sound-lyden gjorde det svært for mange at høre hans vokal, og da han spillede "Lens", skulle den genstartes et par gange. Han holdt ydermere igen med sine hits. Vores anmelder var dog begejstret:


”Der er givetvis en del NorthSide-gæster, som synes, at dette her har været for kedeligt,” skriver GAFFAs Ole Rosenstand Svidt i en anmeldelse af koncerten og fortsætter: ”men for mig har det været dagens højdepunkt. Krævende, men givende, supermelodisk og stemningsfuldt, og ventetiden værd. Frank Ocean levede med andre ord op til de tårnhøje forventninger – også selvom han trak spændingen til det sidste.”


Læs om gårsdagens MTV Video Music Awards her.

ANNONCE