x

Hvem er Danmarks værste sangskriver?

Hvem er Danmarks værste sangskriver?

Magasinet Blender har tidligere på året kåret Sting til verdens dårligste sangtekst-forfatter, og Ekstra Bladet har nu taget tråden op og ladet deres læsere nominere Danmarks 10 værste sangtekst-forfattere. Ifølge avisen ligger Simon Kvamm og Nephew således i troppen blandt læsernes flere hundrede e-mail-forslag.

Det er via linjer som disse: ”Shut up, så grim, så grøn som Skipper Skræk med røven bar / så slem, så skøn som Chip og Chap på røvguitar” fra sangen "En Wannabe Darth Vader", at læserne forsøger at argumentere for, at Simon Kvamm er værdig til titlen som Danmarks værste sangskriver.

Hvad for nogen er genialt, kan jo som bekendt for andre synes talentløst.

Du kan selv via Ekstra Bladets hjemmeside være med til at stemme eller præge debatten og læse nogle af begrundelserne. Avisen har dog glemt at oplyse, hvornår afstemningen slutter.

De øvrige nominerede er: Thomas Helmig, Nik og Jay, Noam Halby fra Johnny Deluxe, Jimmy Colding fra Zididada, Jascha Richter fra Michael Learns To Rock, Johnny Madsen, Rasmus Nøhr, Peter A.G. fra Gnags og Steffen Brandt fra TV-2

Er Nephews tekster genial poesi eller talentløst ordsalat?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA