Nyhed

Mød Bisse, Kira Skov, The National og mange flere i GAFFA september – på gaden i dag

GAFFA.dk – alt om musik

Så er GAFFAs niende nummer i 2017 på gaden. 68 sider sprængfyldt med interviews, anmeldelser, nyheder, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie gælder Bisse, der snart er aktuel med sit sjette album inden for mindre end tre år. Vi har mødt Bisse i hjembyen Kirke Såby på Midtsjælland til et åbenhjertigt interview om blandt andet barndommen, der er omdrejningspunktet på det nye album, "19.6.87".

The War on Drugs er tilbage med albummet "A Deeper Understandig". Vi har talt med sanger, sangskriver og guitarist Adam Granduciel, som blandt andet fortæller om sin inspiration fra Kate Bush.


Prophets of Rage består af medlemmer af Rage Against the Machine, Public Enemy og Cypress Hill og udgiver snart deres første album. På Copenhell fik vi et interview med erfarne herrer, der skummer af raseri over dagens politiske klima.

Kira Skov tager på sin første turné efter sin mands tragiske og pludselige død i februar. I et følelsesladet interview fortæller hun, hvordan musikken bringer hende videre trods sorgen.

The National er klar med albummet "Sleep Well Ghost" og har netop været medarrangører af Haven Festival på Refshaleøen. Vi har mødt gruppen, der skifter mellem at være kunstnere og eventmagere – og er glade for Danmark.


Læs også interviews med School of X, Warhaus, The Attic Sleepers, Alfen – Danmarks første åbenlyst homoseksuelle rapper – se komiker Nikolaj Stokholm fortælle om sin musiksmag og meget mere – og læs anmeldelser af stribevis af nye musikudgivelser.

Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med septemberudgaven af GAFFA!

ANNONCE