Nyhed

Sangens År sig nærmer

Stor åbningskoncert med blandt andre Isam B søsætter ”Sangens År 2008”

Isam B fra Outlandish, Dario Campeotto, Anita Lerche (der synger på indisk), fængselskoret fra Vridsløse, Martin Brygmann, en skoleklasse fra Emdrup og DR Radiopigekoret er de optrædende, mens skuespiller Marie Askehave er vært, når ”Sangens År 2008” officielt skydes i gang ved en stort anlagt åbningskoncert i slutningen af januar.

Det er DR, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet, der har lanceret det fælles projekt, som har til formål at få danskerne til at synge sammen og sætte fokus på sang. Siden august 2007 har 350 sanglystne danskere og foreninger meldt sig som arrangører af forskellige sangbegivenheder over hele landet i løbet af 2008.

”Ideen om et ”Sangens år” er blevet modtaget med stor entusiasme. Musik- og korlivet i Danmark er meget bidt af idéen, og mange har allerede travlt med at engagere andre. Det er dejligt at se,” siger Birgit Bergholt, der er sekretariatsleder for ”Sangens År”, som har kontor i DR Byen.


Åbningskoncerten med Isam B med flere finder sted i Radiohusets Koncertsal mandag den 21. januar.

Læs mere om


ANNONCE