Nyhed

Østeuropæisk musikduel på Stengade 30

Klezmer- og Balkanorkestre duellerer på det københavnske spillested på lørdag

Balkanfestudvalget blænder op for en aften med både klezmer- og Balkanmusik på Stengade 30 den 5. januar fra kl. 21 og natten igennem. Entreen er 70 kroner. Her vil repræsentanter for de to store østeuropæiske musiktradtioner udfordre hinanden musikalsk.

Første duellant er Mames Babegenush - et ungt klezmerband, som blandt andet gæstede Kenneth Bagers (billedet) show på Roskilde Festivalen 2007. De spiller energisk klezmer med et råt og rocket udtryk.

Anden duellant er Bjonko & Copenhagen Chalgija, som spiller bryllupsmusik fra Makedonien. De er lige nu pladeaktuelle, og til sommer tager de på en større turne til Balkan.

Aftenens tredje duellant vil være det otte mand store band Tako Lako. De kalder selv deres musik post-moderne Balkan-musik på grund af den unikke kombination mellem grooves fra den vestlige verdens rock- og popmusik og etnisk musik fra Balkan.


Aften vil desuden byde på ekstravagante dj-sæt, hvor blandt andre Kenneth Bager vil rocke gulvet med "old-school Balkan", og DJ Gulliver vil underholde publikum med sit enestående halvt DJ/ halvt musiker-show.

Mere info


ANNONCE