x

Videnskaben har talt: Ed Sheeran-effekten er en ægte ting

Videnskaben har talt: Ed Sheeran-effekten er en ægte ting

Det er ikke til megen diskussion, at musikere ofte har en drangende sexappeal – men den smitter åbenbart også af på menig mand.

Et nyt studium viser, at rødhårede mænd får mere sex end tidligere, takket været den nyopdagede og såkaldte ”Ed Sheeran-effekt”, skriver NME.

Ved at interviewe 175 rødhårede mænd og 1.000 kvinder har undersøgelsen fundet frem til, at 1 ud af 5 rødhårede mænd har fået mere seksuel opmærksomhed fra det modsatte køn, mens Ed Sheerans succes er blevet større. De har samtidig også været genstand for færre jokes omkring deres hårfarve.

Kvinderne i undersøgelsen udtalte også, at deres opfattelse af rødhårede mænd var blevet mere positiv i løbet af Ed Sheerans kometkarriere.

Undersøgelsen er blevet foretaget af OnePoll.com på bestilling af onlinekasinoet Casumo. Det forlyder ikke, hvorfor undersøgelsen er blevet bestilt, men Casuma udtaler selv om undersøgelsen:

”Det er ikke overraskende, at rødhårede får mere opmærksomhed nu, end de har gjort før. De flammende røde lokker er populære blandt både mandlige og kvindelige kendisser med stjerner som Emma Stone og Isla Fisher.”

Over sommeren dukkede Ed Sheeran op i et afsnit af Game of Thrones, hvilket ikke begejstrede særlig mange fans. Men nu har hans fans, de rødhårede i hvert fald, da noget andet at glæde sig over.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA