x

Beyoncé vinder retssag

Beyoncé vinder retssag

R&b-sangerinden Beyoncé Knowles, tidligere medlem af gruppen Destiny's Child, har netop vundet en sag angående copyright mod den ukendte sangskriver Jennifer Armour. Det skriver gigwise.com

Det var sidstnævnte, der havde anlagt sagen, idet hun hævder, at Beyonces hit "Baby Boy" er en kopi af en sang, Armour havde afleveret til Beyoncés far og manager Matthew Knowles.

Den femte appelret har imidlertid fundet det bevist, at "Baby Boy" allerede var skrevet, da Armour indleverede sin sang. Desuden konkluderedes det, at der ikke forelå rimeligt bevis for, at de to sange reelt var identiske.

I en udtalelse siger Beyoncé: "Det er uheldigt, at vi måtte igennem denne lange proces, men jeg håber, at denne afgørelse vil give os alle mulighed for at komme videre".

I forråret 2007 fik sangerinden, som besøgte Aalborg i maj, også en sag på halsen. Dengang var det kollegaen Des'ree, som mente, at Beyoncé ikke havde fået tilladelse til at indspille en coverversion af nummeret "I'm Kissing You", som i sidstnævntes version kom til at hedde "Still in Love (Kissing You)" og udkom på pladen "B'Day – Deluxe Edition".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA