Nyhed

Indiefest på Stengade 30

Årets første indiefest afholdes på Stengade i aften

Kun fire dage gammelt skulle det nye år blive, før Klubbland præsenterer den første store indiefest på det københavnske spillested Stengade 30.

I dag (4. januar, red.) har arrangørerne indkaldt fire indie-orkestre og en stribe dj's til at åbne rækken af Klubbland-arrangementerpå Stengade 30. Engelske Lightspeed Champion, hvis bagmand har en fortid i det aggresive band Test-Icicles, har vendt den musikalske palet på hovedet og leverer fintfølt folk fra hjertet.

The Good The Bad er de selvudnævnte "Three Surfeteers", hvis musikalske baggrund kommer fra bands som The Raveonettes, The Aim og Henrik Hall. Wolfkin (billedet) er Crunchy Frogs vidunderbarn, der med debuten "Brand New Pants" markerede et stort potentiale inden for elektronisk countryrock i det danske. Og Heimat Connective er en enmandshær fra den alternative side af den danske countrypop.


De fire bands akkompagneres af Kernefamiliens DJ Svensker og de vanlige residerende DJs A Boy Named Sue, Sister Ray, DJ Land og A With The Ø plus gæster. Der er således linet op 2008's første store indiefest med livebands på to etager og dansefest natten igennem.

Program:

22.30: Heimat Connective
23.00: Lightspeed Champion (UK)
23.45: Wolfkin
00.15: The Good The Bad
01.00-05.00: Djs på to gulve


Pris: 22.00-01.00: 100 DKK01.
00-05.00: 50 DKK

ANNONCE