x

The Solution på vej med toer

The Solution på vej med toer

Den svensk/amerikanske duo The Solution kom frem i 2004 som et noget overraskende samarbejde mellem to forskellige musikalske størrelser.

Svenske Nicky Royale er nok mest kendt for sin rolle i henholdsvis sanger og guitarist i retro-garagebandet The Hellacopters og trommeslager i dødsmetal-ensemblet Entombed, mens amerikanske Scott Morgan har haft sin gang som sanger på den mere rockede del af Detroits musikscene siden midten af 60’erne. De to slog i 2004 pjalterne sammen i The Solution med en gang håndspillet soul og rhythm and blues med punk-attitude.

Da de to udsendte i samarbejde debutalbummet ”Communicate!”, fik det stor succes i Sverige og blev også godt modtaget herhjemme. På Roskilde Festival 2004 spillede gruppen da også for et fyldt Odeon-telt trods konkurrence fra både Muse og EM-finalen i fodbold.

Om ”Communicate!” skrev GAFFAs anmelder i en firstjernet anmeldelse:

”De luksuriøse arrangementer kan måle sig med de bedste Stax-indspilninger, og hvor Royale og Morgans sange rammer tresser-soulens tone med slående præcision. Fra Get On Backs svedige hastværk til Top Of The Stairs’ sovekammer-sørgmodighed er Communicate! et musikalsk frikvarter, der er værd at lægge ører til”.

The Solution er nu klar med efterfølgeren til debuten. Albummet hedder ”Will Not Be Televised” og udgives den 25. januar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA