x

The Chris Greys reduceret til trio

The Chris Greys reduceret til trio

Det odenseanske rockband, The Chris Greys der sidste år udgav debutalbummet ”A Dirty Piece of Art”, går en travl periode i møde med en omfattende forårsturné, og et medlem mindre i bandet.

Bandets rytmeguitarist, Anders Bo Jespersen, der kom med i bandet i optakten til indspilningerne af debutalbummet i 2006/2007 var fra årsskiftet ikke længere en del af The Chris Greys. Dermed er bandet reduceret til den trio, der i sin tid startede The Chris Greys.

"Anders' exit er sket på baggrund af forskellige ønsker og retninger musikalsk, men vi skiltes som venner", udtaler bandets trommeslager, Rasmus Gjerløff, og fortsætter:

"Nu har bandet rigtig travlt med at få omarrangeret de gamle numre, finpudse de nye, og få gennemprøvet det repertoire, der fra d. 19. januar og en måned frem skal promovere The Chris Greys i flere europæiske lande. Vi spiller og fordeler roller anderledes som trio, og så har vi valgt at præsentere nogle af vores idéer og musikalske roller på backtrack; primært instrumenter vi ikke selv spiller, men også mere komplekse lydbilleder og effekter, udtaler Rasmus Gjerløff.

Tyskland, Holland og Danmark får besøg af den nyudsprungne rocktrio, hvor turnéen starter d.19. januar i Stuttgart og slutter d.22. februar i Amager Bio i København.

The Chris Greys besøgte også i 2007 Tyskland, og har siden fået positiv respons i form af gode anmeldelser i blandt andet musikmagasinet Intro, airplay og interviews på flere tyske radiostationer, fast tysk bookingbureau, og nu flere interesserede pladeselskaber, der denne gang kommer for at opleve The Chris Greys live.

Turnéplan:

19.1: Zwölfzehn, Stuttgart (DE)
21.1: Sonic Ballroom, Köln (DE)
23.1: Instore, Amsterdam (NL)
24.1: De Zwarter Ruiner, Den Haag (NL)
25.1: Patronaat, Haarlem (NL)
26.1: SubRosa, Dortmund (DE)
27.1: De Bliksem, Den Helder (NL)
29.1: Parkside, Archen (DE)
30.1: TBA, Berlin (DE)
31.1: TBA, Hamburg (DE)
01.2: Paletten, Viborg (DK)
02.2: Vershuset, Næstved (DK)
08.2: Harmonien, Svendborg (DK)
09.2: Huset, H.C. Ørstedskollegiet, Odense (DK)
15.2: Paraplyen, Vejle (DK)
22.2: Amager Bio (DK)

Besøg trioens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA