Nyhed

Soul II Soul-og KLF-sangerinde dræbt under tyveriforsøg

Doreen Wadell blev kørt over på flugt fra butiksdetektiver

Sangerinden Doreen Wadell døde i fredags efter et mislykket forsøg på butikstyveri.

Doreen Wadell sang på Soul II Souls storhittende debutalbum "Club Classics Vol. One" fra 1989 og havde også sunget kor for The KLF i starten af 1990'erne, men siden havde hun ikke gjort sig så bemærket. Måske var det derfor, hun forsøgte sig som butikstyv i en butik i West Sussex i England.


Doreen blev imidlertid opdaget af nogle butiksdetektiver og forsøgte at flygte fra dem. Under sin flugt krydsede hun en trafikeret vej, hvor hun på tragisk vis blev ramt af hele tre biler, og hun døde senere på hospitalet.


Doreen Wadell blev 36 år og efterlader sig en søn på 4 år.


ANNONCE