Nyhed

Nytårsgave fra Radiohead

Hele "In Rainbows" indspillet live i studiet og lagt ud til gratis brug

Radiohead har lagt en ny liveindspilning af "In Rainbows" ud til gratis streaming på nettet, samtidig med at den fysiske udgave af studiealbummet går nummer et på den britiske hitliste

På trods af, at Oxford-bandet Radiohead med megen omtale til følge valgte at lægge deres seneste plade "In Rainbows" ud til gratis download, sælger den fysiske udgave af pladen forrygende.

Pladen er således nummer et på den britiske hitliste i denne uge. Samme placering opnåede "OK Computer" (1997), "Kid A" (2000), "Amnesiac" (2001) og "Hail to the Thief" (2003).


Og bandet fortsætter med at udfordre de traditionelle kommercielle mekanismer. Inden nytår indspillede bandet hele "In Rainbows" live i studiet, og den publikumsløse koncertoptagelse kan nu streames fra internettet. Mellem numrene vises små film, der fungerer som en slags satiriske reklameindslag og giver lidt luft mellem de fortættede sange.


Se og hør

ANNONCE