x

Barack Obama vil uddanne med hiphop

Barack Obama vil uddanne med hiphop

De amerikanske primærvalg afvikles i disse dage, og til det første primærvalg blev den demokratiske kandidat Barack Obama i går slået af partifællen Hillary Clinton efter at have vundet The Iowa Caucus.

Obama fortsætter dog sin kampagne ufortrødent og har ifølge allhiphop.com blandt andet medvirket i programmet What’s In It For Us? på tv-stationen Black Entertainment Television (BET).

Her fortalte han, at han er fan af hiphop, og at han har snakket med to af sine idoler i håb om, at de vil hjælpe ham med at sprede et positivt budskab og uddanne unge via musikken.

"Jeg har mødt Jay-Z, jeg har mødt Kanye (West, red.). Og jeg har talt med andre artister om, hvilke muligheder der er for at forene folk. Jeg tror, potentialet for dem for at levere et usædvanlig stærkt budskab, der får folk til at tænke, er enormt".

Obama forholder sig dog kritisk over for de mange rappere, der udtaler sig nedsættende om kvinder, og den overdrevne brug af N-ordet. Man fremhæver også rappernes glorificering af et materialistisk livssyn, der kun fokuserer på at få flere penge og biler som en negativ side ved musikken.

Obama udtaler desuden, at han elsker genren hiphop, men at han ikke altid elsker det budskab, der sendes via musikken.

Men det budskab kan jo ændres, så det bliver interessant at se, på hvilken måde præsidentkandidaten har tænkt sig at involvere rapsuperstjernerne i sit arbejde, hvis han skulle blive USA's næste præsident.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA