x

Vandt du Dúné?

Vandt du Dúné?

Skives mest musikalske og energiske elektrock-teenagere – også kendt som Dúné – vandt fortjent hele to priser ved GAFFAs læserafstemning GAFFA-Prisen 2007. Nemlig som årets nye navn og årets band. Og det fejede bandet og GAFFA med en lille konkurrence, hvor du både kunne vinde billetter til gruppens koncert ved Present Aarhus-festivalen på Train 1. februar, cd’er og også, hvis du var særlig heldig, en fed Dúné-T-shirt. Læs mere nedenfor, men først lidt mere om Dúné og deres to supportbands.

Dúné har spillet til Present Aarhus to gange før. Første gang som support for Veto, før Dúnés plade var udkommet, anden gang som hovednavn med The Floor Is Made Of Lava som support.

Denne gang spiller Dúné sammen med den århusianske kvartet KissKissKiss og den københavnske electroduo We Know You Love It.

We Know You Love It laver intelligent og dansevenlig electro-house. De har været flittige til at remixe andre kunstnere, blandt andre SuperTroels, Tilde, The Floor Is Made Of Lava, As In Rebekkamaria og Private og sidder pt. og nørkler med et remix af Dúnés kommende single ”80 Years”.

KissKissKiss er fire teenageknægte fra det århusianske opland. De spiller charmerende og melodiøs rock med referencer til koryfæer som Blondie, The Cure, The Kinks, David Bowie, Gang Of Four og mange flere. KissKissKiss har knap 20 koncerter på bagen og har allerede
supportet velkendte navne som The Blue Van, The Floor Is Made Of Lava, Albert Hammond Jr. (fra The Strokes) og nu Dúné for anden gang.

KissKissKiss har just udsendt deres første ep, som allerede er blevet spillet i P3’s meget populære program Den Sorte Spejdere af programmets gæste-dj, veteranen Kjeld Tolstrup

Alt, du skulle gøre for at deltage i konkurrencen om to koncertbilletter, en Dúné ”We Are In There, You Are Out Here”-cd og også, hvis du var særlig heldig, en fed Dúné-T-shirt, var at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: 6.

De heldige vindere af koncertbilletter, T-shirts og cd følger nedenfor.

Vinder T-shirt, koncertbilletter og cd:
Salomine Falck
8520 Lystrup

Jesper Jensen
8220 Brabrand

Vinder koncertbilletter og cd:
Vibe Høher Kill Jørgensen
8000 Århus C

Lars Karkov Meeder
8000 Århus C

Rina Hvam
8000 Århus C


Se de forskellige Dúné-T-shirts, du kan vinde

Dúné på MySpace

We Know You Love It på MySpace

KissKissKiss på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA