x

Panic At The Disco klar med toer

Panic At The Disco klar med toer

Las Vegas-bandet Panic At The Disco har kæmpet i en længere periode med at få materiale klar til deres andet album, men nu ligger der både en titel og en udgivelsesdato fast.

Vi har tidligere her på GAFFA.dk skrevet, at gruppen ville udsende albummet 25. marts, hvilket viser sig at holde stik. Men de oprindelige meldinger gik på, at det kommede album ville få titlen "You Don't Have to Worry...".

Det er nu blevet lavet om, så gruppens andet udspil i stedet for vil være kendt som "Pretty. Odd.". I forbindelse med udgivelsen af albummet vil man også kunne se, at gruppen har ændret sit bandnavn ved at fjerne det udråbstegn, der ellers kom efter ordet "Panic".

Der er længe til marts, så man kan varme sig lidt ved en viden om, at gruppen allerede 29. januar udsender singlen "Nine In The Afternoon".

Desuden skal man jo heller ikke glemme, at Panic At The Disco dukker op på Vega 27. februar til en koncert, man fortsat kan købe billetter til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA