Nyhed

Ny single – præcis to år efter første solosucces

GAFFA.dk - Alt om musik

Det er to år siden, Alphabeat-sangerinden Stine Bramsen udgav sit debutalbum Fiftyseven, som på denne dato gik nummer ét på hitlisten. I dag udkommer singlen ”L.A.C.K”, og en kommende tour er blevet annonceret.

På ”L.A.C.K.” har Stine Bramsen allieret sig med sin trofaste partner in crime, sangskriver og producer Nicolaj Rasted, og sammen har de, ifølge Bramsen, skabt en dynamisk duo:

– Vi supplerer hinanden sindssygt godt. Jeg elsker det organiske og det ægte, mens Nicolaj inddrager et mere elektronisk element, som er med til at forstærke sangens stemning. Der er masser af gode ting på vej, fortæller hun.


LÆS OGSÅ: Nyt forsøg: Gaga til Danmark

Sangen handler om at skubbe et voksende had og frygten til side og fokusere på dem, der virkelig betyder noget, lige der, hvor man er.

– Nogle gange er man nødt til at skabe et vakuum om sig selv og dem, man holder af – simpelthen bare lukke verdens ulykke ude og glemme alle sine bekymringer om, hvor medmenneskeligheden er på vej hen, forklarer Bramsen.


Du kan høre "L.A.C.K" her.

Udover den nye single har Stine Bramsen også annonceret en forårsturné, som tager hende forbi følgende byer:

15/2 Portalen, Greve


16/2 Vejle Musik Teater

17/2 Musikhuset Aarhus

22/2 DR Koncertsalen


23/2 Ny Ridehus, Næstved

24/2 Musikhuset, Esbjerg

28/2 Messecenter Herning


02/3 Odeon, Odense

03/3 Musikkens Hus, Aalborg

ANNONCE