Nyhed

Chemical Brothers til Roskilde Festival

Desuden er også L.O.C. og Efterklang annonceret til årets program

Så skal der nok være et par glade festivalentusiaster, der vil være endnu ivrigere efter at komme af sted til Roskilde i år. Festivalen præsenterer nemlig tre nye navne i en pressemeddelelse idag.

Det drejer sig først og fremmest om de legendariske elektronikbrødre, The Chemical Brothers, som vil sørge for at sparke gang i et hårdtpumpet gilde, når sommeren forhåbentligt kommer til Danmark.

Derudover kan man glæde sig til L.O.C., der med garanti vil levere et show bestående af både gamle klassikere og nye sagaer fra hans næste album, der udkommer 17. marts.


Sidst - og muligvis ikke mindst - lægger også Efterklang vejen forbi Roskilde. De har fået fornemme anmeldelser, ikke mindst i England, hvor en anmelder har sammenlignet deres album, "Parades", med så voldsomt store klassikere som Pink Floyds "Dark Side Of The Moon" og Radioheads "OK Computer".

ANNONCE