x

Boyz II Men til København

Boyz II Men til København

Boyz II Men er en af de mest succesfulde r&b-grupper nogensinde, og gruppen havde i 90'erne et pladesalg på over 60 millioner. Af gruppens store hits kan blandt andre nævnes ”I'll Make Love To You”, ”End Of The Road” og ”One Sweet Day”.

På deres nyeste udspil er gruppen gået sammen med produceren Randy Jackson, som for tiden nok er bedst kendt fra ”American Idol”, og har indspillet albummet ”Motown: A Journey Through Hitsville USA”.

Den nye plade er et coveralbum, hvor Boyz II Men giver deres egne versioner af nogle af de helt store Motown-hits som ”Same Old Song/Reach Out”, ”Mercy Mercy Me”, ”Money (That's What I Want)” og ”Easy”.

Gruppen gæster store Vega den 7. april, hvor der altså vil være mulighed for at høre både gamle og ”nye gamle” numre.

Billetterne sættes til salg i morgen via Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA