Nyhed

Tina Dickow med i indsamlingsshow på DR

Også Alex, Anna David, Big Fat Snake er med i Danmarks Indsamling 08 den 26. januar

Lørdag den 26. januar klokken 20.00 går Danmarks Radio og tolv af Danmarks største hjælpeorganisationer sammen om at afholde ”Danmarks Indsamling 08”, hvor hovedformålet er at redde afrikanske børneliv.

Der vil blive afholdt et stort indsamlings-show for at samle penge ind til bekæmpelse af blandt andet helbredelige sygdomme som mæslinger, lungebetændelse og diarré, der skyld i mange dødsfald i Afrika.

Som det hører sig til i indsamlings-shows, vil der også være musikalske indslag, og disse vil på lørdag blive leveret af Tina Dickow, Alex, Anna David, Big Fat Snake og stjernerne fra børnenes Melodi Grand Prix.


Danmarks Indsamling 08 kan ses på DR1 den 26. januar klokken 20:00.

ANNONCE